"Søde, lille filurkat, vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme herfra ... ?"

"Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen," sagde katten.

"Det er mig temmelig ligegyldigt ..." sagde Alice.

"Så kan det jo også være det samme, hvilken vej du går," sagde katten.

"- bare jeg kommer et eller andet sted hen," føjede hun til som en slags forklaring.

"Åh, det gør du sikkert," sagde katten, "når bare du går tilstrækkelig langt."

Det havde den jo ret i, tænkte Alice. Hun forsøgte derfor med et andet spørgsmål: "Hvad er det for en slags mennesker, der bor her på egnen?"

"I den retning," sagde katten og pegede med højre pote, "bor en hattemager, og i den retning" - her pegede den med venstre pote - "bor en ung hare. Du kan besøge, hvem du vil - de er bindegale begge to."

"Men jeg bryder mig ikke om at være sammen med gale mennesker," sagde Alice.

"Ah, det kan du ikke undgå," sagde katten. "Her er vi tossede alle sammen. Jeg er tosset. Du er tosset."

"Hvordan ved du, at jeg er tosset?"

"Det må du være," sagde katten, "ellers var du ikke kommet her."

Og med disse eventyrlige ord fra Alice i Eventyrland, vil jeg ønske dig en rigtig god rejse her på disse sider.